Mindful Medicine

February 8, 2017

 

 

Mindful-Medicine tager udgangspunkt i vores egen forståelse og oplevelse af samspillet mellem krop, psyke og bevidsthed.

Ved at forstå og opleve meningsfuldhed i kroppens symptomer har man mulighed for selv at arbejde med det, samt for at til vælge og fravælge en vilkårlig behandling. 

Mindful-Medicin kunne have et helt andet navn, det er valgt for at bringe opmærksomhed på den daglige "medicin" vi vælger at indtage på mange forskellige måder. 

Det er opstået ud fra personlige erfaringer med, at vi kan lindre og hele os selv og hinanden ved at forholde os bevidst til vores følelsesliv, tankemønstre, relationer og omgivelser. Det er ikke en enkeltstående behandling eller handling, men en livs-proces, hvor grundantagelsen er, at vi er født som raske, hele og kærlige mennesker med muligheden for at lære af livet og hinanden hver eneste dag.

Fundamentet for Mindful-Medicine er enkelhed, helhed, kærlighed og forbundenhed. Det er ikke en erstatning men et supplement til de eksisterende sundhedstilbud, og henvender sig til alle, der har troen på, at de selv er hovedansvarlige for deres eget velbefindende, uanset hvad de tumler med.

 

Med enkelhed forstås, at vi selv er nøglen til vores eget velbefindende. Lidelse er opstået i os, og vi har derfor også nøglen til lindring. Ved at se kroppen som en helhed, og opdage hvordan følelserne manifesterer sig i kroppen, og forstå den måde vi forholder os til os selv, vores relationer og vores omgivelser, kan vi træffe nye bevidste valg. Det handler både om et personligt og et fælles ansvar, da måden vi forholder os til os selv og andre reflekteres i vores omgivelser og påvirker vores helbred. Er vi eksempelvis grundlæggende negative, vrede og mistroiske, møder vi verden med denne indstilling,  og vi vil modtage en tilsvarende reaktion fra vores omgivelser. Møder vi verden åben og tillidsfuld, modtager vi andre i åbenhed og tillidsfuldhed. Så vi skaber sammen vores verden og relationer, ud fra det vi er, og ikke alene ud fra hvad vi gør.

 

Helhed, Kærlighed og forbundenhed er for mig uadskillelige og en del af samme enhed, så når jeg adskiller dem, er det for at forstå detaljen.

 

Med helhed menes at vi er født hele, i den forstand at vi er født med hele potentialet. Vi har vores  fysiske bagage (DNA) og vores bevidsthed  (livsenergien og inspirationskilden). Livets hændelser former, beriger og belærer os. Men kernen, bevidstheden, det der bragte liv i os er hele tiden intakt, selvom vores intellekt måske ikke altid kan få øje på det.  Med andre ord er der altid et lys en kærlighedens eksistens i alt levende. Den kærlighed der valgte at bringe os til eksistens, og som ikke kun handler om vores forældres fornøjelser og deres kærlighed til os.

 

Med kærlighed menes, oplevelsen af at være forbundet i sig selv og med omverden. At elske er at give rum og modtage rum til at være det lys vi er bag vores ydre

facader. Det handler om anerkendelse og forståelse af de følelsesmæssige tilstande og overbevisninger, vi bærer rundt på og sommetider hænger fast i.  At forstå og anerkende dem er en enkel og praktisk måde at give og modtage kærlighed, ja at være kærligheden.

 

Med forbundenhed menes dels vores indre forbundenhed (den lodrette) og den ydre forbundenhed med vores omgivelser (den multidimensionale). 

Helt konkret så er hoved, psyke og krop forbundne, og bevidstheden er helt integreret i vores krop, helt ud i den enkelte celle som trækker vejret og fornyer sig selv gennem celledeling. På samme vis er vi forbundet til den livskraft, som bragte liv ind i æg- og sædcellen, og som fik denne sammensmeltning til at dele sig og differentiere utallige mange gange til et komplekst menneske. En kærlig livskraft der skaber liv, og som er udenfor vores menneskelige fatteevne at forstå omfanget af, og som vi konstant er i kontakt med, og som afgøre om vi lever et jordisk liv eller forbliver ren livskraft. Forbundenhed på det multidimensionale plan handler om vores omgivelser, miljø, relationer m.m. Det  miljø og de personer vi oplever os adskilte fra på det fysiske plan, er vi helt forbundne med på det kosmiske og atomare plan. Lidt mere konkret, så påvirker vores følelser, ord, overbevisninger og handlinger andre mennesker, dyr, træer, vandet, luften m.m. på forskellig vis. Vi er dybt forbundne og afhængige af hinandens eksistens.

 

Helt konkret; indebærer det kontakt til naturens stilhed, vores indre stilhed, gennem meditation, mindfulness, bevægelse og kreative udfoldelser som maling, sang, dans m.m. både alene og i fælleskab og gennem autentiske relationer. Med sidstnævnte menes ” walk the talk”,  det vil sige, at leve de erkendelser vi har gjort os, og turde være den forandring vi ønsker at møde i verden ude som hjemme. Under denne proces som ikke ophører før livet slutter, vil man opleve heling på alle planer både psykisk, fysisk, åndeligt og relationelt, afhængig af hvad man måtte tumle med til et givet tidspunkt i livet.

Stedet: er beliggende i naturlige omgivelser, der tilbydes lækker nærende økologisk mad og daglige aktiviteter som meditation, fællessang og natur-vandring i stilhed.

Har du lyst til at medvirke til fortsat at udvikle og arbejde med mindful-medicine, så kontakt mettemouritsen0@gmail.com.

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Featured Posts

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Recent Posts

May 30, 2019

May 10, 2019

Please reload

Archive
Please reload

Search By Tags

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Follow Us
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square