Kvalitetssikring

December 10, 2018

 

 

Er du et menneske, som stiller spørgsmål til den behandling, du tilbydes, kan dette måske inspirere dig. 

 

Sundhedsvæsenet, hvad det så end er, har en tro på at det kan sikre patienten den bedst mulige behandling. Derfor følger læger retningslinjer og standardbehandlinger, som er lavet ud fra teoretiske betragtninger og undersøgelser. Behovet for sådanne retningslinjer er formentlig begrundet i mange forskellige erfaringer og overvejelser. Nogle udspringer måske af klagesager fra patienter, som har oplevet sig forskelligt behandlet, forskellige steder og med forskelligt resultat til følge. Andre udspringer fra en teori om, at man ved at sikre den samme og bedst tænkelige standard behandling kan undgå fejlbehandlinger og redde flere liv. 

Men ”fejlbehandlinger” sker fortsat, uanset hvilket udgangspunkt man vælger,  for ingen kan skræddersy en behandling til et menneske, som alene tager udgangspunkt i andre menneskers erfaringer og standardværdier, for mennesker er forskellige både på på det fysiske og det psyko-sociale plan. 

Følelsen af at blive gjort til en”standardpakke” kan tilmed forværre sygdomsfølelsen gennem ydmygelsen og frustrationen ved at blive overset som værende et unikt menneske. 

For det er det, vi er- unikke-, og behovet for at blive mødt som sådan er særlig stort, når vi er mest syge og sårbare.

 

Så fejlbehandlinger sker desværre, og ingen læger bestemmer over liv og død, selvom vi måtte gøre vores bedste, som var det vores kæreste ven, vi havde i vores hænder.

 

En måde hvormed vi kan sikre os stigende kvalitet, er at vælge det til, som giver kvalitet og vælge det fra, som giver det modsatte. Det fordrer, at man giver sig tid til at undersøge, hvad livskvalitet er. Her kan det hjælpe at se på værdier; "hvad er værdifuldt lige nu i mit liv og i livet generelt". Et valg truffet ud fra egne værdier, vil altid være det rigtige valg, uanset hvordan livet og helbredet udvikler sig sidenhen, og uanset hvad andre måtte mene. 

Det handler også om at bruge sin sunde fornuft i forhold til det man bliver fortalt, og naturligvis stille spørgsmål, og vente til man har fået et passende svar.

 

Det er let at være bagklog, men det føles mere sandt at være livsklog. 

 

Jeg tror, at vi alle dybest set søger sandheden. Den vi kendte, da vi var børn og undredes over den voksne verden. 

Desuden kan man altid træffe nye valg ud fra egne værdier, som også kan ændre sig, jo mere man nærmer sig det ægte og sande. Det er top- kvalitet, hvis man lykkes at nå i mål. 

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Featured Posts

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Recent Posts

May 30, 2019

May 10, 2019

Please reload

Archive
Please reload

Search By Tags

I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Follow Us
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square