Bakteriel resistens og holisme

Suk, vi ved alle, at bakteriers resistens overfor antibiotika er tiltagende, og alligevel mister vi det holistiske overblik, for løsningen findes ikke alene ved at udvikle nye lægemidler eller anvende cannabis og psykofarmaka, som er "det nye sort" i bakteriebekæmpelse. Her må vi også se ind ad i menneskesindets mørklagte afkroge.
Hvorfor dukker bakteriel resistensen mon op?
Der er helt sikkert mange grunde, nogle af dem jeg oftest støder på er 1) Der er et menneskeskabt overforbrug af antibiotika på tilstande, som ikke er klart defineret som bakterielle, for der mangler mere eksakte undersøgelser før opstart af antibiotika 2) Der bruges antibiotika på tilstande, som den gennesnitsdanske menneskekrop har bedst af at håndtere af sig selv 3) Der er megen sygdomsangst og pres fra os selv, naboer, familie, arbejdspladsen ja samfundet i sin helhed med et ønske om, at mennesker skal blive raske helst samme dag som ubehaget indtrådte 4) Der er en nul-tolerance overfor ubehag, også overfor forbigående livsfænomener. 5) Der er en manglende accept og forståelse for, at mennesker også dør i dag af grunde vi ikke ved og ikke kan håndtere som læger og mennesker.
Så hvad kan vi gøre som bruger?
Vi kan bede lægen om, at hun/han poder, og supplerer med mere specifikke undersøgelser, og vente tålmodigt på svaret, før der opstartes antibiotika, og så kan vi takke nej til antibiotika, hvis tilstanden skulle være markant bedret af sig selv i ventetiden på svaret. Vi læger kan jo ikke se med det blotte øje, om infektionen skyldes bakterier eller virus, det er et skøn, og der sker desværre mange fejlskøn.Det kan lige så vel være tiden, der læger infektionen og ikke den agressive antibiotika, som bakterierne i sagens natur må reagere tilsvarende aggressivt overfor og med tiden udvikles det, vi kalder resistens. Bakterier er jo små levende organismer, som vi for det meste lever i fredelig og livsvigtig sameksistens med. Hvis man podede min hud og min hals lige nu, nu ville man finde myriader af bakterier, som ikke skal behandles, da jeg er klinisk rask( symptomfri).
Hvad angår virus, så kan de sjældent behandles med antibiotika, og de behandlingstilbud der er, er ofte på placeboniveau. Hvad er virus i det hele taget andet end et stykke DNA, hvem ved måske en del af vores eget?,- måske en del af vores naturlige celleturnover, som vi er blevet fremmedgjort overfor?
I ventetiden på et prøvesvar, kan vi kende til alarmtilstande, når vi mistænker infektion. Det vil sige, når der er høj feber og sløret bevidsthedsniveau, og/eller besværet åndedræt og/eller udbredt rødme svarende til infektionsstedet og/eller blødninger i huden, og/eller hvis vi ikke kan stå og gå oprejst. Det er heldigvis sjældne tilstande i vores "oplyste" velfærds samfund.
Vi kan også stå ved, at vi er syge, når vi er syge, og pleje os selv og hinanden helt legalt og banalt, uanset hvad arbejdskollegaer og arbejds giver og familiemedlemmer måtte mene. I sidste ende er det kun os selv vi svigter.
OG så kan vi alle forbygge infektioner ved at reducere stress-niveauet i os selv og i samfundet, alene ved at reducere angst niveauet og derved det tidspres, vi i fælleskab har opfundet og lader os styre af.
Det er en opmuntrende påmindelse om, at vi er her alle af en grund, som er udenfor vores menneskelige rækkevidde at forstå, og vi er selv en del af den helhed, vi bekæmper bl.a. med antibiotika.
Vi er ét også med baktusserne.
Holisme er ikke et alternativ, det er virkelighed og virkelig innovativt.