Grænseløs tilstedeværelse


Menneskebarnet er fra fødslen begavet med sensitivitet, evnen til at sanse sig selv og sine omgivelserne. Grænsen mellem selv og omgivelserne kan tilmed opleves at smelte sammen i ét øjeblikkeligt nu af sansende tilstedeværelse.

Grænsen mellem du og jeg kan også forsvinde på det personlige plan, når det inderste går op i en højere enhed, for hvem er jeg, og hvem er du, når du sanser mig og jeg sanser dig ?

Grænseløshed kan være en smuk oplevelse af enhed. Den kan også være smertefuld både i fysisk og følelsesmæssig henseende, hvis det går udover integriteten, det der forener personligheden og selvværdet, for begge er der jo fortsat.

Som barn er sensitiviteten alt andet lige størst, og der kan det sensitive barn let komme til at ofre selvværdet ved at bære andres smerte, ja selv alverdens smerte, fordi afhængigheden af kærligheden fra omgivelserne ofte er altafgørende.

Det grænseløse, sensitive, kærlige barn med sin unikke personlighed og værdi i sig selv og endnu manglende integritet, kan let blive et offer, og det kan fortsætte langt ind i voksenlivet. Det er befriende at opdage det, og på ny se sig selv og hinanden som sansende væsener og slippe skyld og skam og vrede og vægten af de symptomer, som ofte følger med i krop og psyke, og stå frem i sit lysende værd i sin personlighed, velvidende at alle har det samme værd. At sige til og fra er ingen personlig fornærmelse, det er at tage ansvar for det der er værd.

Featured Posts
Posts Are Coming Soon
Stay tuned...
Recent Posts
Archive
Search By Tags
No tags yet.
Follow Us
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square