Den Menneskelige Faktor


Den menneskelige faktor er den stærkeste enestående faktor, som gør, at det er umuligt at lave reproducerbare forsøg på mennesker.

Et reproducerbart forsøg er et forsøg, som kan gentages under præcis samme forsøgsomstændigheder, hvorved man opnår det samme resultat, så man med sikkerhed kan sige, at forsøget virker.

Sådanne forsøg med mennesker er aldrig lavet, derfor er der heller ingen, der kan sige med sikkerhed, at de ved bedre end andre, at noget virker, og at det virker hver gang og på alle. Men troen på det kan flytte bjerge og det kan også bygge mure. Den tro kaldes for placebo. Det er en meget kraftfuld varierende faktor, som er målt til at have en effekt på op til 50%, I sådanne tilfælde er det svært at sige, hvad der i grunden virker, indgrebet eller placeboeffekten.

Det hjælper at tro på en behandling, og det modarbejder, hvis man ikke tror på den. Placeboeffekten forstærkes, hvis både behandler og patient/klient tror på behandlingen og aftager, hvis den ene eller begge parter tvivler på den. Så begge parter har en tro på en given behandling, og troen er ofte usagt og ubevidst.

Den menneskelige faktor kan beskrives som det unikke og yderst komplekse ved et ethvert menneske. Det som gør, at du er dig og jeg er mig. Det er en faktor, som forandrer sig løbende og er afhængig af vores indre tilstand, og de omgivelser vi er i. Derfor er det kun i særlige tilfælde, hvor det giver mening at fortsætte med samme behandling i længere tid, for vi forandres i krop og sind med tiden og med alderen, og vores livsomstændigheder og omgivelser ændres.

Et eksempel på dette kan være blodtrykssænkende medicin, som er givet til et menneske på et tidspunkt i livet, hvor blodtrykket var højt. Når deres indre og ydre livsomstændigheder ændrer sig, ændrer deres blodtryk sig også. Tilbage kan alene være udgifterne og eventuelle bivirkninger ved medicinen samt uroen ved at skulle slippe vanen og den tænkte tryghed ved at indtage den. En mere ukendt og meget uheldig bivirkning, som især forekommer hos ældre mennesker, der har modtaget medicin i mange år, og som med tiden bliver mere inaktive, er hoftebrud. Det kan indtræffe, fordi et teoretisk set velbehandlet blodtryk set ud fra forskerens standardiserede perspektiv, er for lavt til et givet ældre menneske, og det kan gøre personen mere usikker på benene, så personen falder og brækker hoften.

Den menneskelige faktor er den faktor, der afgør om et menneske bliver syg og et andet går frit, når de udsættes for samme påvirkning.

Fordi noget virker på et menneske på et givet tidspunkt i livet, er det således langt fra sikkert at det vil virke på et andet menneske, eller det samme menneske på et andet tidspunkt i livet. Det har mange erfaret, hvis de har fået medicin som ikke virker eller som ophører med at virke, eller hvis de har fået en standard dosis, som er for høj eller for lav til deres unikke system.


Selvom vi har de samme organer og vores DNA næsten er 99,9 % ens , så reagerer vi unikt på vores livsomstændigheder og omgivelser.

Den menneskelige faktor forklarer også hvorfor, evidens baseret undersøgelser vanskeligt kan overføres direkte til andre mennesker. Lægevidenskaben siger, at randomiserede og kontrollerede forsøg er den bedst tænkelige evidens. Det er forsøg, hvor de mennesker, der deltager, er udvalgte af forskeren, og hvor forskeren forsøger at kontrollere den menneskelige faktor efter deres overbevisninger og teorier. Men selv disse er foranderlige fra situation til situation og fra tid til anden, og heldigvis, for det giver os mulighed for at helbrede os på forskellig vis.

Randomiserede forsøg indebærer, at det er tilfældigt, hvem der får det stof, forskeren tror er virksomt, og hvem der ikke modtager det i gruppen af mennesker, som forskeren har udvalgt med sine eksklusions og inklusionkriterier.

Ser man på det i et større perspektiv, så er intet tilfældigt. Jeg vil eksempelvis takke nej til en undersøgelse, hvis den ikke giver mening for mig, selvom jeg blev udvalgt til den, hvor andre vil takke ja, fordi de tror på undersøgelsen.

Videnskabelige forsøg tiltrækker mennesker, der tror på sådanne forsøg, og sorterer mennesker fra der ikke tror på dem. Så allerede der træder placeboeffekten i funktion, altså troen.

Hvor kommer troen mon fra? Det synes at være en særlig evne, som vi er født med, og som har stor indflydelse på vores ubevidste og bevidste valg, og det vi vælger at tro på. Så hvis man tror på, at mennesket er en tilfældig skabning, hvis eksistens er uden et specifikt og unikt formål, så er det måske lettere at tro på randomiserede forsøg, og så giver det mening at behandle mennesker efter samme standarder.

Den menneskelige faktor er for mig det mest vidunderlige, uforudsigelige og mystiske ved det at være menneske, og den giver os uanede muligheder. Derfor har jeg svært ved at forstå, at forskere, der forsker på mennesker, ønsker at kontrollere den. Heldigvis bruger de fleste læger og faggrupper, som arbejder med mennesker mere eller mindre ubevidst deres intuition og deres personlige skøn, -deres egen menneskelige faktor.



Featured Posts
Posts Are Coming Soon
Stay tuned...
Recent Posts
Archive
Search By Tags
No tags yet.
Follow Us
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square