DET UPERSONLIGE LIV OG DET PERSONLIGE LIV



Som menneske er det let at blive fanget i en søgen efter penge, prestige og magt (PPM)

Penge, forstået som ydre værdier af enhver form. Prestige, forstået som behovet for at præstere for at opleve sig set og elsket. Magt, forstået som troen på, at man har magt over eget og andres liv.


Det kan være svært at blive helt fri af PPM. Når det slipper i en form, kan det dukke op i en anden form, for bag ønsket om PPM er der kraftfulde menneskelige følelser som angst, længsel og begær, som tilmed ofte er forbundet med skam.


Sindet styrer og styres af PPM og er næsten konstant beskæftiget med, hvad det kan lide og ikke kan lide, hvad der var godt og skidt i fortiden, og hvad det ønsker i fremtiden. Det er så godt som umuligt, men også unødvendigt at stoppe sindets tankestrøm, til gengæld kan man (for)nøjes med at iagttage det.



Som stille iagttager af sindets fortællinger, kan personen få en tilskyndelse til at reagere. Responset kan synes pudsigt ud fra sindets og omgivelsernes vurdering, og står ofte stille i luften i al sin nøgenhed. Et kortvarigt respons og livet fortsætter tilsyneladende upåvirket af den uforklarlige tilskyndelse, som en lille påmindelse om det upersonlige liv i det personlige liv.


”Iagttageren”, ”personen” og ” sindet,” er ud af samme hele. Personen er styret af sindets overbevisninger og kroppens følelser som rastløshed, utilfredshed, frustration, vrede, tristhed, ensomhed, sorg, angst, frygt men også glæde og lyksalighed. Både sind og følelser er foranderlige og i konstant bevægelse. Det samme gælder for personen. I virkeligheden er det blot begreber for nogle forbigående tilstandsformer, som opstår og forsvinder i den fredfyldte tomhed, som kunne kaldes det upersonlige liv. I det upersonlige liv er der ingen bundethed af tid, sted, personer og genstande og livet tager sig af sig selv i sin egen rytme, ubesværet, let og harmonisk.


Når personen før eller siden begynder at opdage og længes efter freden og saligheden i det upersonlige liv, kan det være svært at se sig selv i det personlige liv.


I overgangen fra at leve overvejende i det personlige liv, til også at være bevidst tilstede i det upersonlige liv, opstår der følelser af angst, frygt, tomhed, ensomhed, fysiske symptomer, hukommelsesvigt, modløshed, magtesløshed, mindreværd, afmatning, fysisk afkræftelse og bevidste og ubevidste ønsker om at gøre en ende på livet. Længslen og begæret efter sanseindtryk for at føle sig i live kan samtidig give en afhængighed af ting og oplevelser, visende sig eksempelvis ved særlige madvaner, drikkevaner, sexvaner, forlystelsesvaner og måder at relatere på. Det er forståeligt, at det kan være skræmmende, især hvis man fornægter døden, for alle dør undervejs, identitetsdøden såvel som den fysiske død og ofte adskillelige gange. Døden er i et splitsekund. Livet er i evigt skiftende former og i formløshed.


Alt er her, lidelsen og fornøjelsen i det personlige liv OG den salige fred i det upersonlige liv. Fra det personlige liv, kan livet synes uretfærdigt og meningsløst. Befriende er overgivelsen til alt er vel. Lidt efter lidt og før eller siden indtræffer det for os alle.



Featured Posts
Posts are coming soon
Stay tuned...
Recent Posts
Archive
Search By Tags
No tags yet.
Follow Us
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square